Hvordan forebygger man digital mobning?
For at kunne forhindre digital mobning er der nogen der må tage et ansvar overfor børnene. Forældre og til dels skolen skal være med til at undervise børnene i, hvordan man bliver en kompetent internetbruger. Børn skal lære at de skal tale ordentlig når de er inde på internettet. Det kan være meget nemt at komme til at sige noget dumt til en person på nettet, da det både kan misforstås, eller at det bliver nemmere fordi man ikke skal se vedkommende i øjnene mens man siger det. Børn skal også lære at det de gør på internettet sætter spor. Selvfølgelig er det ulovligt med hensyn til, at folk tager dit profilbillede inde fra facebook, og sender det videre til personer du ikke har nogen relationer til, men det sker og det er derfor, at man skal passe på med, hvad man deler på facebook eller på andre sociale medier. Det er noget barnet skal lære, da det også kan have konsekvenser ude i fremtiden, da en måske kommende arbejdsgiver kan se dine billeder og bedømme dig efter dem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar